Tv2 news kører den samme sløjfe hele formiddagen. Den indeholder ikke særligt mange indslag, til gengæld er hvert indslag MEGET langt.
I dag har jeg så haft fornøjelsen af en meget lang historie om en dansk soldat, der blev såret i Afghanistan og som har været på Riget det sidste lange stykke tid, men som nu er klar til at blive udskrevet. Hans kommune har dog ikke været i stand til at finde en bolig til ham, så den arme mand sidder stadig på Riget og blomstrer.
Herefter følger en lang række af folk, med socialdemokraterne i spidsen, der går frem og argumenterer for at lige netop denne mand skal springe køen over og have førsteret til at få en egnet bolig.

Fint fint, men lur mig om ikke at socialdemokraterne kunne lokkes til at sige det samme om hvem som helst, der fremstilles svag men heltagtig af tv2nyhederne? I morgen er det vel ældre udviklingshæmmede og i overmorgen ofre fra trafikuheld der har kæmpet sig tilbage til livet.
Populister! De kan lokkes til at love hvemsomhelst hvadsomhelst.

(I øvrigt sluttede indlægget med at konstatere at han faktisk allerede var nummer et i køen)
Agurketid! Godt jeg tager til fjernsynsfri Vejle i de næste 14 dage!

Reklamer

Så er der igen en historie i medierne om en af de sidste skurke fra anden verdenskrig.
Men om jeg begriber, at man kan være for svagelig til at deltage i en retssag, og for gammel til at afsone sin straf, selv hvis man bliver dømt (kilde: TV2nyhederne 12/5)
Hvis ikke der er nogen forældelsesfrist på forbrydelsen, hvorfor skal forbryderen så ikke dømmes og afsone sin straf. Eller alternativt frikendes og renses for enhver anklage.
Kan det virkeligt være sådan, at man ikke skal stilles til ansvar for sine handlinger alene på grund af ens helbredsstatus?
Det er da en hån mod ofrene for forbrydelsen, de blev ikke vist nogen nåde. Hvorfor skal forbryderen så slippe for en retfærdig rettergang efter alle menneskerettighedsprincipperne?

Det kan godt være at Søren Pind er glat som en ål, og glider af på spørgsmålene. MEN derfor bryder jeg mig alligevel ikke om at høre intervieweren sige “det bliver det sgu ikke bedere af”.
Hvad er der blevet af et anstændigt sprog? Der var lige en enkelt glose, som jeg meget gerne ville have undværet i den sætning.

Hvor længe mon der går, før diverse terrororganisationer vil angribe? Mon ikke de ønsker hurtigt at få bragt frem i lyset, hvad de kan forvente sig de næste fire år – og mon ikke også den russiske bjørn snart vil stå på bagbenene i håb om at den nye præsident ikke ved hvilket ben han skal stå på fordi han er ny.

Jeg formoder at Thor P har læst mit tidligere indlæg.

Det er et kampråb, der gjalder gennem dansk politik gang på gang.
Ingen stiller spørgsmålstegn ved det, for selvfølgeligt går vi alle sammen ind for ligestilling. Derfor bliver vi selvfølgeligt nød til at lave lovforslag, der stort set tvinger mænd til at holde mere barsel, lovforslag, der kræver at bestyrelser består af lige dele mænd og kvinder og videre i den skuffe. Selvfølgeligt er vi enige med Lene Espersen når hun brokker sig over, at der er for få kvindelige vismænd. Der var en overgang tale om kønskvoter på de videregående uddannelser i ligestillingens hellige navn. Men hvorfor er det et problem, at mænd gerne vil læse på DTU men helst ikke har lyst til at blive jordemoder? For mig at se fokuserer debatten om ligestilling på at mænd og kvinder skal være ens. Der skal ikke være to grupper, nej for på alle punkter, hvor man måler, skal scoren være ens for kønnene – og det er lige meget om det er løn, længde af barselsorlov, poster i bestyrelser eller hvad som helst man interesserer sig for.

Men jeg har bare aldrig forstået hvorfor vi skal være ens. Hvorfor er det et problem at jeg gerne vil være jordemoder og ikke ingeniør? Skal halvdelen af pladserne på jordemoderskolen reserveres til folk med et vedhæng mellem benene? Skal halvdelen af pladserne i militæret så reserveres til folk uden?

Jeg forstår ikke, hvorfor ligestilling handler om at lave to ens grupper – for mig at se, ville det være mere logisk at forsøge at opnå, at kønnene har lige muligheder, men ikke at forsøge at opnå, at de træffer de samme valg!

Selvfølgeligt skal ingen diskrimineres på grund af deres køn – det kan jeg sagtens være enig i, men hvornår blev det statens opgave at regulere den enkelte families valg af fordeling af barselsorlov? Hvorfor er der politikere, der i ramme alvor mener at virksomheders bestyrelser skal tage flere kvinder ind, også selvom der er mere kvalificerede mænd, der ønsker posten?
Det er da den værste diskrimination af kvinder at mene, at vi ikke selv er i stand til at indgå i konkurrencen om jobs, men har brug for at staten laver love, der tvinger virksomheder til at give os flere bestyrelsesposter – fordi vi ikke selv ville være i stand til at få en post selvom vi ønskede det. Hvornår er der nogen, der indser at der måske bare er flere kvinder, der har hjerte for at deres børn har en opvækst med nærvær og at der måske er flere mænd, der trækkes med et eller andet fælt urinstinkt om at skulle være ham, der giver smør på brødet. Nej, det kan man ikke sige, det er da virkeligt ikke politisk korrekt sådan at mene, at mænd og kvinder grundlæggende kunne være forskellige