Jeg lærer det aldrig, når man svælger i Jane Austen-filmatiseringer, må man leve med at man sidder tilbage med ønsket om at få sig sin egen mr. Darcy. Colin Firth er desværre afsat, og han er nok heller ikke lige så agreeable i virkeligheden som den rolle han har spillet tre gange.

Der er nogen film man ikke skal se med sin tilkommende en dag – Pride and Prejudice er helt sikkert en af dem, der vil være alt for meget for den stakkels fyr at leve op til.
Sandt at sige er det nok heller ikke en Mr. Darcy-klon jeg ønsker, men en hæderlig gentleman ville da ikke gøre noget 🙂

Og selvom enhver moderne fyr blegner ved siden af mr. Darcy (især når en fra kollegiet tilbyder en et stykke af den vildeste gourmet-chokoladekage til) ja, så vil jeg nok alligevel ikke have et levn fra 1800-tallet, nu hvor jeg må erkende, at jeg ikke selv befinder mig der, selvom de seneste dages svælgen i Jane Austen-filmatiseringer næsten kan få mig til at glemme at det er det 21. århundrede nu og ikke det 19.

Reklamer

Nogle mennesker evaluerer deres liv hvert år til nytår. De laver måske ligefrem et eller flere nytårsfortsætter, fordi de indser at der er noget i deres liv, der kræver en ændring.
Jeg har aldrig været så god til at evaluere mit liv til nytår, det hænger nok sammen med, at mit liv stadig regnes i skoleår mere end i kalenderår. Det er om sommeren de store ændringer sker og ikke så meget 1. januar.

Når jeg tænker på hvad der er sket siden CrossRoadz07, kan jeg godt blive lidt forpustet, for der er virkeligt meget at evaluere på. Det var mit første år som leder, og det var en god lejr. Jeg oplevede en god uge, og fik også nogle gode pointer med hjem fra undervisningen. Det var udfordrende men fedt at få lov at være leder, men jeg fik ikke evalueret på selve ugen i tankerne bagefter, fordi livet drønede videre med 180km/t. Jeg tog direkte videre på sommerstævnet (som i år nådigt er flyttet en uge) og der handlede det vidst i grunden mest om at min veninde som jeg var af sted med scorede (temmeligt uheldigt viste det sig så senere hen, men altså sådan er det jo sommetider…) Derefter var jeg på rundtur i Europa med en god Ester og nød virkeligt at have to uger, hvor vi kunne kommet tæt på hinanden igen.
Jeg kom knap nok hjem før jeg pludseligt havde en kæreste, og de næste måneder kørte tre ting parløb; kæreste, praktik og planlægning af en gensynsweekend for CrossRoadz07. Det var et kanonfedt efterår, selvom jeg havde travlt, og følte jeg lå vandret for at få tid til alt det jeg gerne ville. At vinteren så blev skudt ind med kærestesorger, ja det havde jeg ikke regnet med, og de næste måneder forsvandt, mens jeg prøvede at samle mit hjerte op og samtidigt holde styr på at få gensynsweekenden planlagt. Hvis ikke jeg havde haft den at arbejde på, tror jeg, at jeg var gået helt kold. Men fordi jeg havde det engagement, blev jeg nød til at holde mig selv oppe, der var ikke mulighed for at bukke under for trangen til at stirre tomt ind i væggen.
Det blev da heldigvis til at jeg bestod mit praktiksemester i udgangen af januar, og gensynsweekenden var virkeligt velsignet, det virkede til (og evalueringerne tydede på) at det havde været tiltrængt med den mulighed midt på året. 14 dage senere var der landsungdomsweekend, som jeg også nød at være af sted på, og der lærte jeg Gitte at kende, som jeg nu er mentor for. Hvor foråret blev af i år, det ved jeg ikke helt. Jeg har haft travlt på studiet, med 5 eksamener dette semester, så studiet har i hvert fald slugt meget tid. I påsken var jeg en tur til familiefest i Jylland, og det var godt at være med. Det er ikke til at sige hvor længe min morfar hænger på, han er 87 men frisk… En fra mine forældres bibelkreds døde for en uge siden, han var et år yngre, så en eller anden dag må det jo ske, at min morfar ikke er mere. I mandags var det også ti år siden min mormor døde, man kunne sikkert godt evaluere på de ti år, men det ville være en længere smørre, jeg er i hvert fald ikke længere særligt meget af det barn, der var på ferie hos sin mormor og morfar ugen inden hun døde.
Ellers har jeg planlagt Crossroadz08 dette forår, og da sommerferien endeligt kom, var jeg af sted på spejderlejr.

Tænk at det mellemliggende år har været så begivenhedsrigt, det havde jeg ikke forudset, da jeg kom hjem fra CrossRoadz07. Da troede jeg, at det kommende år mest ville være fyldt af at jeg skulle i praktik, men nu hvor jeg står på den anden side og ser tilbage fylder studiet meget, men det der fylder mest er min ekskæreste.
Jeg håber det kommende år bliver en knap så slem følesesmæssig rutsjebane, jeg trænger stadig til at komme helt på plads.

Det blev også det år hvor vi igen stod uden præst i min menighed (men der starter en ny her 1. august, og han er altså god – jeg har tidligere arbejdet sammen med ham). Og det blev året hvor jeg tog imod 14 børn helt selv 😀 og virkeligt blev bestyrket i at jeg har valgt det rette studie, det blev året hvor jeg fik en super veninde i Malene, som nu desværre flytter til Ålborg. Det blev året hvor jeg indtil videre har formået at holde liv i en orkidee i 3 måneder (and still counting!).

Hvert år bliver husket for noget forskelligt… Hvad mon det næste år vil blive husket for?

Ind imellem opdager jeg, at jeg savner en kæreste. Senest skete det, da jeg i fredags havde fornøjelsen af at konstatere, at min cykel er punkteret. Ih altså! Det er så der, man skulle have et offer at blinke med sine øjenvipper af, som så faktisk fik en ubændig trang til at bevise sin maskulinitet ved at lape den for mig.  Måske man i stedet bare skulle flytte på et kollegium, hvor der ikke kun bor piger? Ah en kæreste vil vel også være rar på andre områder – jo der er vist også andre situationer hvor man kan savne en…