Det er  sjovt at være turist i sin egen by.
I går havde jeg den gode fornøjelse at være på kanalrundfart. Det har jeg sådan set været et hav af gange, så i sig selv var det ikke noget super specielt, men jeg har ikke før prøvet det, der skete i går.
På rækken bag mig sad tre piger, de var vel omkring de 20 år.
Jeg kom sådan til at grine af dem – og jeg ved godt det ikke er høfligt, men de sagdee nogle virkeligt skøre ting.
Først fortalte den ene af dem en lang historie om hvordan hun havde været i Sydafrika og ude på en ø og se et fængsel hvor Dalai Lama havde siddet fanget i mange år. Efter lidt tid sagde en af de andre piger, at det var da vist ikke ham, og efter endnu en rum tid kom de så i tanke om, at nårenej, det havde nok været Nelson Mandela…

Senere fortalte guiden om nogle skulpturer vi sejlede forbi, at de var lavet af nogle bosniske flygtninge og symboliserede livet i eksil. De affødte den fantastiske bemærkning “eksil, er det når man ikke har sex?” Det var der dog hurtigt en af de to andre der modsagde: “nej nej, det er cølibat.” Men den første holdt stædigt fast i at eksil var ingen sex, og da den anden pige ikke kunne fortælle hvad eksil så skulle betyde, ja så havde den første pige vel ret.

Det egentlige spørgsmål er måske nærmere; “hvor gammel ser jeg ud?”

‘Der er mindst 70 år til du bliver så gammel som mig’ synes en af de kære søstre, jeg bor sammen med, at hun ville fortælle mig.
Jeg svarer, at det er jeg da vidst ikke helt sikker på og spørger hvor gammel hun da er (jeg ved godt man egentligt ikke må, men nu havde hun jo selv bragt emnet på banen).
Svaret falder prompte, hun er 84år.

Dermed er jeg altså yngre end 14år…

“Det der ‘salt og peber’ har jeg hørt om før”