marts 2009


… muligheden, der desværre ikke findes!

Reklamer

Denne dag kommer vist til at gå over i historien. Det bliver da nok i hvert fald det mest omfangsrige indlæg i kategorien “kendisspotning” indtil videre og formentligt nogensinde.

Dagen startede sådan set stille og roligt, Paw Henriksen på cykel på Nørre Allé – det var jo egentligt også stille og roligt, så kendt er manden jo heller ikke.

Jeg sad hele dagen i jordemoderkonsultationen på Blegdamsvej, og nej, der var ingen kendte kunder i butikken.
Da jeg fik fri returnerede jeg et opkald fra søsteren min, hun fortalte at hun fra pålidelig kilde havde hørt, at ingen ringere end selveste Take That skulle komme i aftenshowet i aften, og at det ikke ville være live, men derimod skulle optages om en time. Så vi besluttede i samråd at cykle derind, det kunne jo være man fik et glimt af dem – og hvis vi var heldige var der nok ikke så mange andre, der havde hørt at det blev båndet på forhånd.

Der gik så lidt mere end den time, men mens vi ventede spaserede Lasse Rimmer med den 19-årige kæreste (sambo?) lige forbi – jeg kan oplyse han har tillagt sig et monstrøst fuldskæg. Nåja, manden er blevet droppet af konen, så skæget er vel ingenting i forhold til den 20 år yngre kæreste…

Men men men, det mest fantastiske var jo, at ungdomsidolerne faktisk kom – og vi var vel ikke engang ti mennesker, der stod og gloede med åben mund og polypper (samt mobilkameraer!)
På vejen ud efter interviewet standsede Howard sågar op og smalltalkede og jeg må indrømme (måske især overfor Fru Green), at JA jeg var en lille bitte teenagepige for en enkelt timestid i eftermiddag – jeg frøs tæerne halvt af, men det var det værd!
Suk hvor er det nostalgisk at se sine tidlige teenage år spadsere forbi, personificeret af 4 (nu ikke længere så) unge engelske mænd!
Derefter en god portion søster-hygge, og jeg nåede lige at komme hjem og se dem synge i X-factor…

Nå ja, Sisse Fisker og Mads Steffensen var der selvfølgeligt også, men de blegnede lidt i mængden fordi vi ventede på TT 🙂

(Hvor meget bærer det indlæg mon præg af bloggerens køn?)

Det ser ud til, at selveste Take That kommer og optræder med deres nyeste single i det der ‘X-factor’ på fredag. Jeg har ellers ikke fulgt med i det program, men jeg kommer vist til at gøre en undtagelse på fredag 🙂

Det er jo trods alt mit yndlings boyband fra 90’erne (og koncerten forrig år i Kbh var ganske aldeles en fantastisk oplevelse)

Det er nu altså lidt en besynderlig følelse, der dukkede op i maven, da jeg hørte, at en af “mine” efterskolelever er blevet mor…

Se bare her