september 2008


Jeg er skræmt, ja næsten dødelig angst! Jeg er på kanten af at pjække:
Jeg frygter for i morgen! Vi skal lære at anlægge venflon. Derfor skal vi øve os på hinanden to og to. Min makker og jeg har ingen erfaring what so ever ud i denne ædle kunst, så jeg forventer at komme hjem med store hæmatomer på håndryggene, efter alle de gange hun med garanti kommer til at perforere mine vener.
Min tidligere erfaring med venflon er; at jeg i forbindelse med en operation fik en operationssygeplejerske til at blive temmeligt irriteret over min manglende venefylde, jeg var stort set umulig at anlægge perifert venekateter på… Det lykkedes hende til sidst, efter en hel del fejlforsøg.
Tilsvarende med blodprøver fra albuebøjningen, selv meget erfarne laboranter har bandet mig langt væk… Jeg selv, tja jeg plejer at begynde at få det dårligt efter 3-4 fejlslagne forsøg…

Reklamer

Denne gang har jeg spottet en kendis, i samme konservative genre, som sidst. Jeg har her til aften været i det nye skuespilhus, og på vej fra metroen på Kgs Nytorv og derhen spotter jeg ingen ringere end selveste Bendt Bendtsen, tidligere formand for Det Konservative Folkeparti. Camilla kiggede på mig og sagde: “Det er jo din åndelige fader!” Det er måske en anelse overdrevet, men jeg har nu altid syntes godt om den mand.

Når man går ibad sammen med en rimeligt fælt stor edderkop kan man godt komme til at tænke: “Hvad er det for et sted jeg bor? Hvornår finder jeg noget lidt mere voksent at bo i?” Eller stedet som sådan er vel relativt voksent, alt den stund det stod færdig i 1933…

Det står der øverst på facebook.
I en taleboble.
Klar til at blive udfyldt.
Jeg kan få lov at fortælle mine 260 “venner” om hvad jeg laver/tænker/mener/oplever.
Jeg har 160 tegn til rådighed til at fortælle lige præcis det jeg vil.
Det bliver bragt på mine venners forside, de bliver nærmest tvunget til at forholde sig til indersiden af mit hovede næste gang de logger på.
Og hvad vælger jeg så at bruge den almagt til?
Tja, jeg har ikke spekuleret over det før jeg læste denne artikel.
Men hvis du, der læser denne blog, ikke er min facebookven, ja så skal du da ikke gå glip af det.

Her er de sidste par uger af mit liv, set gennem facebooks briller:
25. august, 11.01: “
Stine har stadig sommerferie :)”
27. august, 10.55: “
Stine glæder sig til nørkleklub i eftermiddag”
27. august, 19.48: “S
tine har hørt Leas overbo steppe”
28. august, 00.48: “
Stine overvejer det der med at gå i seng”
28. august, 11.17: “
Stine har stadig sommerferie”
31. august, 09.59: “
Stine skal i Kirstines kirke i dag – spændende”
31. august, 22.05: “
Stine skal i skole i morgen… long time, no see”
1. september, 16.10: “
Stine læser lektier – suk”
2. september, 16.12: “
Stine skal et svip til Balle i morgen – der må gerne grines”
2. september, 23.47: “
Stine er vågen”
7. september, 14.01: “
Stine siger selvtak til Hanna, og tak til alle de andre”
8. september, 11.26: “
Stine er på det trådløse net på campus – uhadada!
8. september, 21.57: “
Stine gider ikke skrive opgave, men gør det nok alligevel”
9. september, 13.59: “
Stine skriver opgave med et smil (jeg prøver at narre mig selv)”
11. september, 10.22: “
Stine får faktisk narret sig selv til ikke at hade opgaven fuldstændigt (endnu…)
12. september, 07.18: “
Stine holder weekend lige om lidt :D”
15. september, 10.30: “
Stine diskuterer med Rebecca, CASA, Lazarus og Folkman”
15. september, 14.43: “
Stine griner af grandma Tina & the ugly boyfriend”
15. september, 15.01: “
Stine lytter til Tina & Rebecca, der skråler “Marken er mejet””
16. september, 08.55: “
Stine lytter til Rebecca og Tina diskutere”
16. september, 09.24: “
Stine og Rebecca mobber Tina med at hun har været i pigegarden.
16. september, 12.50: “
Stine bliver nød til at øve sig i at bruge det nye facebook i stedet for at skrive opgave.”
16. september, 18.02: “
Stine 30.662 anslag senere er opgaven færdig :D”

Det er da lidt løjerligt, at man sådan kan bombardere andre mennesker med ens tanker. Det nye facebook har indført en kommentarfunktion, så ikke nok med at jeg kan fortælle folk om hvad der er i mit hovede, de kan sandeligt få lov til at kommenetere på det. Jeg har i relation til mine opgave-relaterede statusopdateringer fået en del kommentarer fra Fru. green der jo selv for øjeblikket skriver på livet løs – altså når ikke man falder i facebook-fælden. Den geniale overspringshandling, for man kan jo altid lige se om ens venner har lavet noget nyt… uploadet et sjovt billede, opdateret ders status, eller…

Blogindlæg er jo som regel konsekvensen af en eller anden relativt længere tankeprocess, mens status-opdateringer bare er det man lige oplever på et eller andet tidspunkt…

Måske jeg for fremtiden skal bruge mit status-felt til nogle mere interessante betragtninger af hensyn til publikummet?

Jeg har i dag bestilt en bog via amazon.co.uk. Jeg modtog en mail, der bekræftede mit køb, og at beløbet ville blive trukket fra mit dankort, når bogen blev afsendt – intet unormalt i det (jeg er efterhånden ganske rutineret udi at købe på nettet).
4 timer senere får jeg så en mail, hvori det oplyses, at min ordre er annulleret, og at det trukkede beløb vil blive kreditteret min konto snarest. Her begynder det så at blive lidt uldent, for der skrives intet om årsagen til at handlen er annulleret.
Efter endnu 5 timer modtager jeg en mail, der beklager at min ordre uforvarende er blevet annulleret, så nu vil de sende mig bogen alligevel – gratis.
Om det bliver en god e-handel må tiden jo vise, det kan jo være de helt glemmer at sende mig min bog…

Tilbage i maj måned meldte jeg mig ind i en politisk ungdomsorganisation. Jeg fik efter kort tid (et par dage tror jeg) en mail fra lokalformanden, der bød mig velkommen, og orienterede mig om, at sommerferien var startet pga. læseferie, men at der ville være div. sociale arrangementer i løbet af sommeren. Hen over de seneste 4 måneder har jeg mailet frem og tilbage med ham et par gange, han har addet mig som facebookven og inviteret mig til lokalforeningens facebookgruppe.
Her til aften skulle jeg så afsted til mit første møde i lokalforeningen, jeg havde ikke mødt nogen endnu, da div. sociale arrangementer hen over sommeren alle faldt sammen med andre aftaler.
Formanden skiftede i forrige uge, men den nye formand nåede jeg at maile med en enkelt gang, hvor han skrev og gav mig sit telefonnummer, så jeg kunne blive fundet, hvis jeg bare fandt bygningens hovedindgang her til aften (og tak for det, for jeg havde vist aldrig fundet det selv!).
Formanden fandt mig og fulgte mig hen i et lokale med godt 15 mennesker. Jeg blev sat på en stol, og de to personer på hver sin side af mig hilste straks på (den ene var den afgående formand). Jeg blev straks tilbudt en øl (sagde dog pænt nejtak) og mødet gik i gang hurtigt derefter. Midtvejs var der en pause, og 3/4 af deltagerne greb jakken og smøgerne og styrtede ud af døren. Jeg nåede ikke at sidde helt mutters alene mange splitsekunder før en, der sad en plads længere væk vendte sig mod mig og startede en samtale. Pausen sluttede, mødet fortsatte, og da mødet var færdigt, var det åbenbart kotume at gå videre på “Skt. Peder” (hvad det er har jeg stadig til gode at finde ud af, en café/værtshus tror jeg…) Jeg fulgte med strømmen ud, og straks var der en, der talte med mig igen. Jeg gik hen mod min cykel, mens de, der skulle videre blev stående ved udgangen. Den afgående formand råbte efter mig, da jeg var nået 10-15meter væk, og kom løbende hen og sagde: “Jeg skal bare lige høre hvad dit førstehåndsindtryk er” derefter snakkede vi 5-10 min om hvordan mødet havde været og hvad der var anderledes denne gang i forhold til “plejer” osv. Hvorefter jeg så cyklede hjem.

På vejen hjem tænkte jeg over, hvor godt jeg faktisk var blevet modtaget. Jeg havde ikke de vilde forventninger til det, og havde besluttet på forhånd, at jeg jo bare lige ville finde ud af om jeg egentligt gad at være en del af et ungdomspolitisk fællesskab. Men jeg blev virkeligt godt modtaget lige fra dag 1 og til nu!

Tænk hvis vi kunne gøre gjorde det samme med folk, der viste interesse for vores kirke! Nogle vil måske mene at vi allerede gør det… Men jeg vil da for fremtiden forsøge at blive bedre til at få hilst på dem, som jeg kan se er nye i kirken, for wow en forskel det gør at føle sig så velkommen, som jeg har fået lov til at prøve. Intet under, at lige præcis den lokalforening er den hurtigst voksende på landsplan…

Jeg har mødt tre kendisser i dag – eller nok nærmere en kendis og to semi-kendisser…

Connie Hedegaard (ja nemlig ja; klimaministeren…) har i dag komplimenteret, at jeg kører med cykelhjelm 🙂 Derudover har jeg set Hans Toft (borgmester i Gentofte) og Christian Rovsing (medlem af Europaparlamentet)

Næste side »