juni 2008


<><

Den kristne fisk på computersk! Jeg faldt over den på giraffens debatforum. Det er da simpel genialitet – utroligt som jeg kan falde i svime over småting – lige så enkel som : -)

<><

Reklamer

For tre år siden, da jeg var i Ghana første gang, investerede jeg i (“investerede” er vel et lidt stort ord, for dyrt har det næppe været, selvom jeg ikke husker prisen længere) ghanesisk blikservice af samme slags, som de bruger til hverdag på Fathers Home.

Jeg købte det for at have mit eget service til spejderlejre (porcelæn er ikke velegnet), men i år bliver det første gang, jeg skal have det med. For to år siden var mit liv pakket i kasser, fordi jeg skulle flytte fra Ringkøbing til Espergærde, og jeg orkede ikke at skulle lede efter det. Sidste år havde jeg ganske enkelt glemt alt om dets eksistens, da jeg pakkede – så i år! Der skal det indvies. Og det bliver fra på søndag, hvor årets floklejr starter. Jeg er igen i år blevet sidsteøjebliksleder (find selv på et bedre ord). Og jeg skal derfor hygge mig med ca. 50 unger i alderen 6-13år hele næste uge.

Jeg håber på godt vejr, men ellers er regntøjet og gummistøvlerne også fundet frem, så det kan blive pakket med.

Det er da lige til at få morgenkaffen galt i halsen (ikke at jeg drikker kaffe, men hvis nu jeg gjorde…).

På politikens hjemmeside kan man i dag læse, at en folkekirkepræst har lavet et kirkeligt ritual til, og hold nu godt fast: skilsmisse! Til dette udtaler biskoppen i Ribe, at der da ikke er noget teologisk til hinder for et sådan ritual. Tillad mig at citere Jesus:

“Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” (Markus 10,7-9) 

Nu er jeg selv det mange vil kalde fundamentalist, højreorienteret eller konservativ. Men jeg kan ikke helt gennemskue hvordan den liberale tolkning af dette skriftsted må være.

Endnu en af de dage, hvor jeg ryster på hovedet og er glad for ikke at være medlem af den danske folkekirke

Ind imellem opdager jeg, at jeg savner en kæreste. Senest skete det, da jeg i fredags havde fornøjelsen af at konstatere, at min cykel er punkteret. Ih altså! Det er så der, man skulle have et offer at blinke med sine øjenvipper af, som så faktisk fik en ubændig trang til at bevise sin maskulinitet ved at lape den for mig.  Måske man i stedet bare skulle flytte på et kollegium, hvor der ikke kun bor piger? Ah en kæreste vil vel også være rar på andre områder – jo der er vist også andre situationer hvor man kan savne en…

Dagens prædiketekst var denne søndag Lukas 10, 38-42 om Martha og Maria. Det var en tankevækkende prædiken. Nej det er et forkert ord, den vækkede nemlig ikke nye tanker, den satte derimod en del af mine tanker på plads! Det er langt fra hver søndag, jeg bliver ramt så godt af en prædiken, som jeg blev det i dag.

Den seneste tid har jeg ikke været aktiv i menighedens arbejdsgrene, og jeg har faktisk gået rundt med lidt dårlig samvittighed over ikke at have lyst og energi til at give mig i kast med det. Men dagens prædiken slog det fast hos mig, at det faktisk er okay, at jeg ikke brænder for at engagere mig i alt, hvad jeg er i stand til, men at det derimod er helt okay at bruge tid på at lytte og lære uden at give i alle sammenhænge. Jeg må ganske ærligt indrømme, at jeg ikke har givet så meget tid og energi i Betlehem, som jeg førhen har gjort. Men den dårlige samvittghed kan jeg faktisk med god samvittghed glemme! Det er da et oplivende budskab 🙂

Og så kan jeg jo også minde mig selv om at jeg ikke er en død fisk, selvom energien ikke er lagt i Betlehem, ja så har jeg lagt den på landsplan, hvor det blev til en god lejr i vinterferien, til trods for at det var mit første forsøg som lejrchef. Derudover venter der også tre uger i kirkeregi i sommerferien – så lidt Martha er jeg jo nok alligevel, altså lige pånær at jeg ikke skælder Jesus ud over at de andre ikke laver noget…

Og hvem siger så, at kvinder ikke må stå på prædikestolen? Jeg syntes helt bestemt, at Fru Green klarede det godt! Hendes prædiken ramte i hvert fald plet hos mig i dag.

Jeg har vel egentligt sat et flueben i en kasse, hvor jeg lovede ikke at anvende denne blog til kommercielle formål. Men er det kommercielt at være stolt af sin egen cd?  Jeg er da nævnt i coveret, som noget der ligner nummer sytten ud af nogenogfyrre 🙂 Jaja, det må man jo tage til takke med, når man bare er en lille sølle sopran i koret der ikke har fået en solo. Vil du høre en bid af cd’en, så er her en mulighed!

Musikken stammer fra et fransk kloster og denne indspilning er den første af sin art, fordi numrene nu er oversat til og indsunget på dansk. Har du fået lyst til at høre mere, kan cd’en købes for sølle 139 kr (+ porto og alt det der). Det var i hvert fald nogle helt fantastiske dage, da vi indspillede. Det var skønt at få lov til at fordybe sig i at få lavet en god korlyd, samtidigt med at teksten er til at stå inde for. At synge lovsang tre dage i træk burde være de fleste forundt, man får virkeligt samlet tankerne om teksterne.

Taizémusikken er ikke musik som man skal fokusere på at lytte til, det er meget anvendeligt som lydtapet at soake til, eller som baggrund for meditation over skriftsteder eller bøn.

 

Opdatering: Ved nærmere eftertælling viser det sig, at jeg er numer 18 ud af 43 skulle nogle være interesserede i at gennemskue min irl-identitet

Og midt mens man sidder i sit hjemlige rod banker det på døren. Det gør det sådan set så tit, så ikke noget sært i det, jeg regnede faktisk med, at Kirstine snart ville fortælle mig at det var tid til at lave mad, så jeg blev ikke spor overrasket over den bankende lyd.

Den sande overraskelse stod på den anden side af døren. Malene fra min gymnasieklasse, som jeg vist ret beset ikke har set, siden vi rendte rundt i huerne for 3 år siden, har åbenbart gået på efterskole med Mette, der bor længere nede af gangen. Kirstine havde opdaget hende i køkkenet og slæbte hende så med ned til mig. Det var da vist lige præcis dagens overraskelse!

Næste side »